Da hun hører det banke på går det op for hende, hun er nervøs, eller rettere, det går op for hende, at hun sveder under armene, hvorfor nervøsitet udbryder. Hun stikker hænderne ind i armhulerne - helt vådt! Der er ingen ærmer, hun er iført en såkaldt wifebeater i hvid, hun har gjort rent i dag. Hun løber lidt rundt om sig selv, hiver et håndklæde op fra vasketøjet og tørrer sig under armene, det efterlader fnug, hun ruller deodorant, sprayer deodorant, tager en trøje udenpå, skubber vinduet op, hiver luft ind. ”Esther?”, lyder det, og døren åbnes, Esther vender sig om og venter på prikkerne for øjnene forsvinder, hun tænker at hun må have et glas vand, og nu kan hun se, at Gertrud står i døren. ”Ja?”
- En Asta er her?
- Ah!
- Må hun komme ind eller hvad?
- Ja!
Esther stryger hånden over hovedet, for at lægge noget hår ned. Gertrud forsvinder fra døren og Astas ansigt træder i stedet. Hun har lyst hår, eller brunt hår, gyldenbrunt, måske, næsten til skuldrene, helt glat, og hun har fået vældigt med sol, kan man se, men hun har ingen fregner, og hendes læber er fine, gummiagtige. Hun træder frem, hej siger de, hej. Asta rækker hånden frem, smilende. ”Ja jeg er så Esther”, siger Esther da hun tager den fremstrakte hånd, og Asta nikker, mmm, hvem skulle hun ellers være. ”Øhm”, siger hun, Esther, og holder hænderne på hofterne, ”skal jeg lave noget kaffe eller etellerandet?”, og hendes hår ligger ikke ned, for det er elektrisk. Asta siger ”hvorfor ikke”, ved en trækken på skulderen og en trækken i ansigtet, Esther går forrest ud i køkkenet og tænder el-kedelen. Fra køkkenet er to døre, på det ene hænger kage-opskrifter, el-kedelen larmer. ”Det er værelset”, siger Esther og tager fat i døren uden kage-opskrifter, der til gengæld har lyseblå paneler. Asta går ind, Esther følger med, stiller sig i døråbningen. ”Det ser fint ud”, siger Asta, ”det tager jeg”.
- Nå, siger Esther, du skal ikke overveje noget?
- Hvad?
- Hvad? Jeg tror vandet er færdigt, jeg laver lige kaffen, bare kom ind til mig når du har kigget lidt, ik.
- Bruger du mælk, råber Esther, og indser de ikke har mere mælk.
- Næj, siger Asta lige bagved hende, på vej forbi, og Esther hopper i forskrækkelse, fordi hun troede hun stadig stod inde på værelset.
- Godt, for vi har ikke noget.
- Heh.
- Men vi har kardemomme.
- Putter man dét i?
- Det gør man i Arabien, står der bagpå. Altså bagpå kardemommen. ”Prøv selv hvordan det smager”.
- Jam så lad mig smage.
Hun drysser kardemomme i dem begge og de sætter sig ind ved bordet der er rundt, passende at spise ved.
- Mmm!, siger Asta, smagende på kaffen.
- Mmm?
- Mhm!
- Øh, lige et øjeblik.
Esther løbetrisser ud i gangen, Gertrud står og er på vej ud. Hendes hår er kort og krøllet og rødt.
- Hey, hvisker Esther, kommer du hjem senere?
- Jaja, eller er du på date?
- Hvad, nej mand, hun skal leje Marthas værelse.
- Aaaaaaah –
- Jaaaer!
De highfiver, Gertrud kigger i sin taske, om hun har sine ting.
- Fuck yes, min konto bliver glad.
Esther smiler, det er dejligt når hun formår at løsne spændinger, som er det eneste hun altid ønsker.
- Ses senere ik.
- Ja.
- Hey, jeg sku’ lige –
Asta står og studerer hendes bogreol, men nu vender hun sig og sætter sig igen, hun har nogle beigefarvede bukser på foldet op så de stumper og de har dejlige lommer, (synes Esther), hendes strømper er cremehvide, skoene røde, men dem har hun ikke på, de står i gangen. Sort T-shirt.
- 2500 om måneden?
- Ja.
- Super.
- …
- Så… hvad er reglerne herhjemme?
- Reglerne?
- Ja?
- Det ved jeg ikke. Skal vi lave nogen?
- Nå nej-nej, det var bare hvis…
- Jaeh, næeh…
Asta fniser. Esther også.
- Smager kaffen?
- Ja tak, siger Asta og griner. Esther rødmer, eller sådan føles det.
- Jeg har faktisk noget vin tilovers fra, siger Esther og peger med sin tommelfinger over sin skulder mod køkkenet, hvor vinen fra Gertruds fødselsdag står i et skab.
- Det lyder sgu godt, siger Asta, og Esther rejser sig straks og henter vin og glas og skænker vinen i glassene og så skåler de. Asta drikker sit glas ud, Esther skænker hende et nyt.
- Spiller du på den der?, siger hun, Asta, og nikker mod noget bag Esther og det er en guitar.
- Lidt.
- Smilende sushi?
- Smilende, nej.
- Nej? Er det ikke sådan noget, gehør?
- Nej det kan jeg ikke.
- Smilende sushi.
- Susi?!
- Nejnej, Smilende sushi, det’ en lebbet version, SUSHI gik rundt og smiled’ så stille, hun vidste jo godt hvad PIGERNE ville -
Det slår Esther hvor fantastisk fint et smil Asta har, og hendes øjne glimter ekstra nu, hun er vist lidt fuld, tænker Esther, og hun siger ikke noget til det med Smilende Sushi, blot:
- Jeg kan spille Volare?
- ?
- Med Dean Martin?
Da Asta stadig ser uforstående ud, giver Esther sig til at synge den, Cantare, åh-åh-åh-åh.
- AAH!
Esther rejser sig og henter guitaren. Hun sætter sig med guitaren og giver Asta resten af sin cigaret.
Så synger de Volare og så synger de Ode To My Family og så synger de White Rabbit og så synger de Paper Planes og den synger de 3 gange i træk fordi Asta hver gang den ender, klapper i hænderne og hepper I-GEN I-GEN, og så spiller Esther forfra og Asta synger glad med, med smilet og de glimtende øjne, ”All I wanna do is BANG BANG BANG BANG and-a – KATCHING! - take your money”.
- Nu bliver jeg helt drukfældig, siger Esther, mere vin?
- MER VIN!
- Yes mam, siger Esther og føler sig fuldere end hvad hun synes hun burde, da hun spankulerer ud efter mere vin. De har også nogle flaskeøl, ser hun, dem tager hun også med ind.
Asta sidder og forsøger sig med guitaren, mislyden skurrer i ørerne, ”HA-HA DET LYDER DÅRLIGT”, griner hun og giver den et klap, hun rejser sig op og Esther forbavses af pludselig at stå så tæt, taber to flaskeøl. Asta skynder sig at tage noget af det hun har i hænderne og stille det på bordet og før Esther når at gøre noget ved øllen og skårene på gulvet, siger Asta, at hun godt kunne tænke sig at kysse hende, men hun ved ikke om hun er fuld nok. Esther bliver helt perpleks, det kan hun ikke huske nogen har sagt til hende før, hun holder fatningen og lyder blot lidt genert, da hun siger, at ”det må du lidt godt”.
Det skal være nye tider, det var det Esther tænkte da hun oprettede profilen, eller nærmere da hun valgte ’date’ frem for ’et forhold’, ’venner’ eller ’ikke noget’, og med det, nye tider, mente hun, at hun ville, som man siger: ha det sjovt. Med jo flere og des mere useriøst, jo bedre, hun ville tilegne sig årenes forsømte erfaring, lade hendes krop være del af verden, en art crowdsurf, ja, crowdsurfe henover lebberne for til sidst at danse med og iblandt dem. Hun så montagen for sig, et eller andet kækt nummer, la-la-la, Esther telefonerer med den ene, spiser med den anden, danser, drikker en cocktail, en kaffe, går sågar i svømmehallen, spiller paintball, kører i rutsjebane, komisk akavethed forekommer, og noget sexet og noget kedeligt, pinligt, det hele, men Asta, psykopatter, dét havde hun ikke forudset, ikke engang havde hun betragtet hende som en del af dette, overhovedet ikke, nærmere en venskabelig bonus, en potentiel partner in crime, og det kommer bag på hende at hun nu vil kysse hende og hvor godt hun dufter af druer eller hvad er det, men hun springer ud i det, nyt som det hele føles og ufarlig som Asta synes, og klokken 02:14 da Gertrud kommer hjem, er de lige blevet færdige med at knalde, de blev færdige ved at Asta sagde: ”Nej, nej ikke mere, min nuki kan ik mere” og de udstødte en latter med knap åbne øjne og så blev der stille som om de skulle sove. Men Asta satte sig op, hendes øjne kørte lidt rundt i hovedet på hende og hun havde stadig en strømpe på, ”har du knaldet med mange mænd”, spurgte hun, og Esther vidste ikke hvad hun skulle svare, ”Næh”, sagde hun.
”Knalder de sådan her”, sagde hun kækt og rullede op ovenpå Esther ”ÅH-ÅH-ÅH” og de grinede igen som om det var morgen i et lykkeligt ægteskab, og 02:20 hører Esther noget klirre i køkkenet, hvorfor hun tysser helt vildt og rejser sig og tager en dyne om sig, hvisker ”øjeblik” og åbner døren og går ud i køkkenet.
Gertrud fumler med nogle cornflakes.
- Hey, hvisker Esther og hun ved ikke hvorfor hun hvisker, har du været i byen, skal vi drikke lidt sprut?
Gertrud ser op og ned af hende.
- Er du nøgen?
- Ssh ja altså vi har drukket lidt meget –
- Jesus kristus, hun skal altså bo hos os –
- Jaja, det er altså ikke tit jeg scorer vel
- Nej nåm fedt nok, men skal du ikke tilbage til hende så?
- Nejnej kom lad os, har vi ikke en vodka?
Hun tager Gertrud i hånden og lister hen til sin dør med hende efter sig, hun stikker hovedet ind af døren. Asta sidder på gulvet med dyne om sig og med lukkede øjne.
- Asta?
Hun løfter hovedet uden at åbne øjnene, til gengæld: et lysende smil.
- Gertrud kommer lige ind, ikke?
- Ja!
Hun skubber Gertrud ind foran sig og løber ud efter vodkaen, vender tilbage med flasken i hånden. Månen skinner ind, de sidder i det skær, de sidder i skrædderstilling på gulvet, de ku ligeså godt sidde udendørs, være på camping. Asta ryger en cigaret stadig med lukkede øjne, bort set fra en gang i mellem hvor hun ligesom spærrer dem op, smilende. Gertrud har fortalt: hun havde en udmærket aften, den tilfredsstillende part: mange gratis fadøl. Hun rækker vodkaen videre til Esther, som tager en stor slurk før hun vender sig mod Asta.
- Psykopatter?
- Noo arg lad være at kalde mig det.
- Ha ha ha ha.
- Hva –
- Det er hendes profilnavn.
- Jeg lavede det sådan da jeg var femten eller noget.
- Kender du egentlig Point?
- Åh, don’t mention her.
Gertrud tager vodkaen.
- Jeg har kun, siger Esther og klør sig i øjet, mødt én derinde fra, eller det vil sige, telefoneret med.
- Nå det var hende der, hahahahah
- Hvad?
- Ajm hun var helt fucked, jeg spurgte hvad hun lavede, så sagde hun Jeg arbejder i hjemmeplejen ing, så deet. Nå, er du sådan SOSU, prøvede jeg at spørge, så sagde hun, Nej jeg er køkkenmedhjælper ing, så jeg arbejder i køkkenet ing, så deet. Så blev hun ved med at spørge til hvordan jeg så ud, mens jeg prøvede at få nogle interesser ud af hende, hvilket ikke kunne lade sig gøre, så prøvede jeg, nåmen; hvordan ser du ud? Og hendes svar, SERIØST, var følgende:
1, 62 høj. Buttet. Smuk.
- I er søde, siger Asta, da de er færdige med at grine, må jeg hænge ud her for evigt.
- Ja.
Esther kigger på hende mens hun sidder der med lukkede øjne, og får en følelse af, at hun elsker hende på forhånd, at uanset hvordan hendes persona viser sig, vil hun elske og omfavne hende, det føles meget mærkeligt og romantisk, hun lægger end ikke mærke til stilheden.
- Nå – piger! Nu går jeg ind i seng.
- Ok.
Gertrud kysser Esther på panden og roder lidt i Astas hår.
- Ka’ I sove godt.
- Også dig.
De vinker. Esther elsker hendes troldede udseende.
- Vil du med op i seng?
Asta sov næsten allerede, Esther hjælper hende op og de lægger sig sammen i sengen og Asta beundrer tapetet med hvad den ene væg er tapetseret.
- Det er Martha, siger Esther, øhm hende der har det værelse du lejer, hun kan sådan noget.
- Tapetsere?
- Ja, og finde seje ting. Kan du sove hvis jeg sætter noget musik på?
- Mmm.
Hun sætter Trille på. Ham Gud han er eddermanme svær at få smidt ud.
Og dagen efter er klokken tretten før Esther vågner. Hun går ud og tisser og videre ud i køkkenet for at vaske hænder. Gertrud hører radio og er glad i forklæde.
- Vil du have kaffe?
- Ja. En til Asta også, måske.
- Jepse. (Hun hælder op), er I også sultne?
- Jae, vi er knap nok oppe.
Inde på værelset sidder Asta op, håret dækkende det meste af sit ansigt. Esther kommer ind idet hun gaber og strækker sig. Esther rækker hende kaffen. Asta sidder i modlys, det skinner om hende som en glorie. Asta bliver i hullahop og spørger om de ikke skal høre Shakira og så om de ikke skal høre Losing my Religion. Hun griner ind imellem sin syngen med. Esther synes det er et sjovt musikvalg. Gertrud banker på og kommer ind med en bakke mønstreret med kaniner, på bakken er møllehjul, to underdele, to overdele, det ryger stadig fra dem, de har været i ovnen, ellers: ost, ketchup, pølser, bacon.
- NEJJJJJJJJJJ.
- Så’ der mad.
- Vil du have mit svinekød?
- Du spiser ikke kød?
- Nej, jeg prøver at være vegetar.
- Nå pyt med det. Gertrud tager tallerkenen med ud i køkkenet og tager pølser og bacon fra, er der andet jeg kan byde dig?
- Nejnej, brød og ost, mmmmmmmm.
Da de har spist tager Asta overtøj på, Esther gør det samme, de følges ud til bussen, de siger ikke noget, vejret er mildt, Esther når ikke at tage sine cigaretter op før hendes bus kommer, Asta vender sig mod hende, ”Nu kysser jeg dig lige”, siger hun, og gør som sagt. Esther vinker til bussen da den kører væk, en lille pige med bøllehat vinker igen.
- En Asta er her?
- Ah!
- Må hun komme ind eller hvad?
- Ja!
Esther stryger hånden over hovedet, for at lægge noget hår ned. Gertrud forsvinder fra døren og Astas ansigt træder i stedet. Hun har lyst hår, eller brunt hår, gyldenbrunt, måske, næsten til skuldrene, helt glat, og hun har fået vældigt med sol, kan man se, men hun har ingen fregner, og hendes læber er fine, gummiagtige. Hun træder frem, hej siger de, hej. Asta rækker hånden frem, smilende. ”Ja jeg er så Esther”, siger Esther da hun tager den fremstrakte hånd, og Asta nikker, mmm, hvem skulle hun ellers være. ”Øhm”, siger hun, Esther, og holder hænderne på hofterne, ”skal jeg lave noget kaffe eller etellerandet?”, og hendes hår ligger ikke ned, for det er elektrisk. Asta siger ”hvorfor ikke”, ved en trækken på skulderen og en trækken i ansigtet, Esther går forrest ud i køkkenet og tænder el-kedelen. Fra køkkenet er to døre, på det ene hænger kage-opskrifter, el-kedelen larmer. ”Det er værelset”, siger Esther og tager fat i døren uden kage-opskrifter, der til gengæld har lyseblå paneler. Asta går ind, Esther følger med, stiller sig i døråbningen. ”Det ser fint ud”, siger Asta, ”det tager jeg”.
- Nå, siger Esther, du skal ikke overveje noget?
- Hvad?
- Hvad? Jeg tror vandet er færdigt, jeg laver lige kaffen, bare kom ind til mig når du har kigget lidt, ik.
- Bruger du mælk, råber Esther, og indser de ikke har mere mælk.
- Næj, siger Asta lige bagved hende, på vej forbi, og Esther hopper i forskrækkelse, fordi hun troede hun stadig stod inde på værelset.
- Godt, for vi har ikke noget.
- Heh.
- Men vi har kardemomme.
- Putter man dét i?
- Det gør man i Arabien, står der bagpå. Altså bagpå kardemommen. ”Prøv selv hvordan det smager”.
- Jam så lad mig smage.
Hun drysser kardemomme i dem begge og de sætter sig ind ved bordet der er rundt, passende at spise ved.
- Mmm!, siger Asta, smagende på kaffen.
- Mmm?
- Mhm!
- Øh, lige et øjeblik.
Esther løbetrisser ud i gangen, Gertrud står og er på vej ud. Hendes hår er kort og krøllet og rødt.
- Hey, hvisker Esther, kommer du hjem senere?
- Jaja, eller er du på date?
- Hvad, nej mand, hun skal leje Marthas værelse.
- Aaaaaaah –
- Jaaaer!
De highfiver, Gertrud kigger i sin taske, om hun har sine ting.
- Fuck yes, min konto bliver glad.
Esther smiler, det er dejligt når hun formår at løsne spændinger, som er det eneste hun altid ønsker.
- Ses senere ik.
- Ja.
- Hey, jeg sku’ lige –
Asta står og studerer hendes bogreol, men nu vender hun sig og sætter sig igen, hun har nogle beigefarvede bukser på foldet op så de stumper og de har dejlige lommer, (synes Esther), hendes strømper er cremehvide, skoene røde, men dem har hun ikke på, de står i gangen. Sort T-shirt.
- 2500 om måneden?
- Ja.
- Super.
- …
- Så… hvad er reglerne herhjemme?
- Reglerne?
- Ja?
- Det ved jeg ikke. Skal vi lave nogen?
- Nå nej-nej, det var bare hvis…
- Jaeh, næeh…
Asta fniser. Esther også.
- Smager kaffen?
- Ja tak, siger Asta og griner. Esther rødmer, eller sådan føles det.
- Jeg har faktisk noget vin tilovers fra, siger Esther og peger med sin tommelfinger over sin skulder mod køkkenet, hvor vinen fra Gertruds fødselsdag står i et skab.
- Det lyder sgu godt, siger Asta, og Esther rejser sig straks og henter vin og glas og skænker vinen i glassene og så skåler de. Asta drikker sit glas ud, Esther skænker hende et nyt.
- Spiller du på den der?, siger hun, Asta, og nikker mod noget bag Esther og det er en guitar.
- Lidt.
- Smilende sushi?
- Smilende, nej.
- Nej? Er det ikke sådan noget, gehør?
- Nej det kan jeg ikke.
- Smilende sushi.
- Susi?!
- Nejnej, Smilende sushi, det’ en lebbet version, SUSHI gik rundt og smiled’ så stille, hun vidste jo godt hvad PIGERNE ville -
Det slår Esther hvor fantastisk fint et smil Asta har, og hendes øjne glimter ekstra nu, hun er vist lidt fuld, tænker Esther, og hun siger ikke noget til det med Smilende Sushi, blot:
- Jeg kan spille Volare?
- ?
- Med Dean Martin?
Da Asta stadig ser uforstående ud, giver Esther sig til at synge den, Cantare, åh-åh-åh-åh.
- AAH!
Esther rejser sig og henter guitaren. Hun sætter sig med guitaren og giver Asta resten af sin cigaret.
Så synger de Volare og så synger de Ode To My Family og så synger de White Rabbit og så synger de Paper Planes og den synger de 3 gange i træk fordi Asta hver gang den ender, klapper i hænderne og hepper I-GEN I-GEN, og så spiller Esther forfra og Asta synger glad med, med smilet og de glimtende øjne, ”All I wanna do is BANG BANG BANG BANG and-a – KATCHING! - take your money”.
- Nu bliver jeg helt drukfældig, siger Esther, mere vin?
- MER VIN!
- Yes mam, siger Esther og føler sig fuldere end hvad hun synes hun burde, da hun spankulerer ud efter mere vin. De har også nogle flaskeøl, ser hun, dem tager hun også med ind.
Asta sidder og forsøger sig med guitaren, mislyden skurrer i ørerne, ”HA-HA DET LYDER DÅRLIGT”, griner hun og giver den et klap, hun rejser sig op og Esther forbavses af pludselig at stå så tæt, taber to flaskeøl. Asta skynder sig at tage noget af det hun har i hænderne og stille det på bordet og før Esther når at gøre noget ved øllen og skårene på gulvet, siger Asta, at hun godt kunne tænke sig at kysse hende, men hun ved ikke om hun er fuld nok. Esther bliver helt perpleks, det kan hun ikke huske nogen har sagt til hende før, hun holder fatningen og lyder blot lidt genert, da hun siger, at ”det må du lidt godt”.
Det skal være nye tider, det var det Esther tænkte da hun oprettede profilen, eller nærmere da hun valgte ’date’ frem for ’et forhold’, ’venner’ eller ’ikke noget’, og med det, nye tider, mente hun, at hun ville, som man siger: ha det sjovt. Med jo flere og des mere useriøst, jo bedre, hun ville tilegne sig årenes forsømte erfaring, lade hendes krop være del af verden, en art crowdsurf, ja, crowdsurfe henover lebberne for til sidst at danse med og iblandt dem. Hun så montagen for sig, et eller andet kækt nummer, la-la-la, Esther telefonerer med den ene, spiser med den anden, danser, drikker en cocktail, en kaffe, går sågar i svømmehallen, spiller paintball, kører i rutsjebane, komisk akavethed forekommer, og noget sexet og noget kedeligt, pinligt, det hele, men Asta, psykopatter, dét havde hun ikke forudset, ikke engang havde hun betragtet hende som en del af dette, overhovedet ikke, nærmere en venskabelig bonus, en potentiel partner in crime, og det kommer bag på hende at hun nu vil kysse hende og hvor godt hun dufter af druer eller hvad er det, men hun springer ud i det, nyt som det hele føles og ufarlig som Asta synes, og klokken 02:14 da Gertrud kommer hjem, er de lige blevet færdige med at knalde, de blev færdige ved at Asta sagde: ”Nej, nej ikke mere, min nuki kan ik mere” og de udstødte en latter med knap åbne øjne og så blev der stille som om de skulle sove. Men Asta satte sig op, hendes øjne kørte lidt rundt i hovedet på hende og hun havde stadig en strømpe på, ”har du knaldet med mange mænd”, spurgte hun, og Esther vidste ikke hvad hun skulle svare, ”Næh”, sagde hun.
”Knalder de sådan her”, sagde hun kækt og rullede op ovenpå Esther ”ÅH-ÅH-ÅH” og de grinede igen som om det var morgen i et lykkeligt ægteskab, og 02:20 hører Esther noget klirre i køkkenet, hvorfor hun tysser helt vildt og rejser sig og tager en dyne om sig, hvisker ”øjeblik” og åbner døren og går ud i køkkenet.
Gertrud fumler med nogle cornflakes.
- Hey, hvisker Esther og hun ved ikke hvorfor hun hvisker, har du været i byen, skal vi drikke lidt sprut?
Gertrud ser op og ned af hende.
- Er du nøgen?
- Ssh ja altså vi har drukket lidt meget –
- Jesus kristus, hun skal altså bo hos os –
- Jaja, det er altså ikke tit jeg scorer vel
- Nej nåm fedt nok, men skal du ikke tilbage til hende så?
- Nejnej kom lad os, har vi ikke en vodka?
Hun tager Gertrud i hånden og lister hen til sin dør med hende efter sig, hun stikker hovedet ind af døren. Asta sidder på gulvet med dyne om sig og med lukkede øjne.
- Asta?
Hun løfter hovedet uden at åbne øjnene, til gengæld: et lysende smil.
- Gertrud kommer lige ind, ikke?
- Ja!
Hun skubber Gertrud ind foran sig og løber ud efter vodkaen, vender tilbage med flasken i hånden. Månen skinner ind, de sidder i det skær, de sidder i skrædderstilling på gulvet, de ku ligeså godt sidde udendørs, være på camping. Asta ryger en cigaret stadig med lukkede øjne, bort set fra en gang i mellem hvor hun ligesom spærrer dem op, smilende. Gertrud har fortalt: hun havde en udmærket aften, den tilfredsstillende part: mange gratis fadøl. Hun rækker vodkaen videre til Esther, som tager en stor slurk før hun vender sig mod Asta.
- Psykopatter?
- Noo arg lad være at kalde mig det.
- Ha ha ha ha.
- Hva –
- Det er hendes profilnavn.
- Jeg lavede det sådan da jeg var femten eller noget.
- Kender du egentlig Point?
- Åh, don’t mention her.
Gertrud tager vodkaen.
- Jeg har kun, siger Esther og klør sig i øjet, mødt én derinde fra, eller det vil sige, telefoneret med.
- Nå det var hende der, hahahahah
- Hvad?
- Ajm hun var helt fucked, jeg spurgte hvad hun lavede, så sagde hun Jeg arbejder i hjemmeplejen ing, så deet. Nå, er du sådan SOSU, prøvede jeg at spørge, så sagde hun, Nej jeg er køkkenmedhjælper ing, så jeg arbejder i køkkenet ing, så deet. Så blev hun ved med at spørge til hvordan jeg så ud, mens jeg prøvede at få nogle interesser ud af hende, hvilket ikke kunne lade sig gøre, så prøvede jeg, nåmen; hvordan ser du ud? Og hendes svar, SERIØST, var følgende:
1, 62 høj. Buttet. Smuk.
- I er søde, siger Asta, da de er færdige med at grine, må jeg hænge ud her for evigt.
- Ja.
Esther kigger på hende mens hun sidder der med lukkede øjne, og får en følelse af, at hun elsker hende på forhånd, at uanset hvordan hendes persona viser sig, vil hun elske og omfavne hende, det føles meget mærkeligt og romantisk, hun lægger end ikke mærke til stilheden.
- Nå – piger! Nu går jeg ind i seng.
- Ok.
Gertrud kysser Esther på panden og roder lidt i Astas hår.
- Ka’ I sove godt.
- Også dig.
De vinker. Esther elsker hendes troldede udseende.
- Vil du med op i seng?
Asta sov næsten allerede, Esther hjælper hende op og de lægger sig sammen i sengen og Asta beundrer tapetet med hvad den ene væg er tapetseret.
- Det er Martha, siger Esther, øhm hende der har det værelse du lejer, hun kan sådan noget.
- Tapetsere?
- Ja, og finde seje ting. Kan du sove hvis jeg sætter noget musik på?
- Mmm.
Hun sætter Trille på. Ham Gud han er eddermanme svær at få smidt ud.
Og dagen efter er klokken tretten før Esther vågner. Hun går ud og tisser og videre ud i køkkenet for at vaske hænder. Gertrud hører radio og er glad i forklæde.
- Vil du have kaffe?
- Ja. En til Asta også, måske.
- Jepse. (Hun hælder op), er I også sultne?
- Jae, vi er knap nok oppe.
Inde på værelset sidder Asta op, håret dækkende det meste af sit ansigt. Esther kommer ind idet hun gaber og strækker sig. Esther rækker hende kaffen. Asta sidder i modlys, det skinner om hende som en glorie. Asta bliver i hullahop og spørger om de ikke skal høre Shakira og så om de ikke skal høre Losing my Religion. Hun griner ind imellem sin syngen med. Esther synes det er et sjovt musikvalg. Gertrud banker på og kommer ind med en bakke mønstreret med kaniner, på bakken er møllehjul, to underdele, to overdele, det ryger stadig fra dem, de har været i ovnen, ellers: ost, ketchup, pølser, bacon.
- NEJJJJJJJJJJ.
- Så’ der mad.
- Vil du have mit svinekød?
- Du spiser ikke kød?
- Nej, jeg prøver at være vegetar.
- Nå pyt med det. Gertrud tager tallerkenen med ud i køkkenet og tager pølser og bacon fra, er der andet jeg kan byde dig?
- Nejnej, brød og ost, mmmmmmmm.
Da de har spist tager Asta overtøj på, Esther gør det samme, de følges ud til bussen, de siger ikke noget, vejret er mildt, Esther når ikke at tage sine cigaretter op før hendes bus kommer, Asta vender sig mod hende, ”Nu kysser jeg dig lige”, siger hun, og gør som sagt. Esther vinker til bussen da den kører væk, en lille pige med bøllehat vinker igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar