onsdag den 11. april 2012

Blødte igennem på socialrådgiverens stol. Jeg skiftede ellers bind netop inden jeg tog hjemmefra, men det vidste hun ikke om mig, hun vidste, at jeg havde bedt om at sedlen ikke beordrede "bad" hver dag, men fx. kun hver anden, og nu tænkte jeg på, om hun troede jeg havde blødt ned i det samme bind i dagevis og bare snydt mig til et rent udseende ved at skylle mit hår, og om hun i så fald sloges med sig selv for ikke at dømme mig eller ikke grine eller om troede jeg underdrev når jeg sagde jeg var konfus. Jeg grinede da jeg i aftes havde blødt på den hvide stol, det gjorde jeg, men den var heller ikke stofbetrækket, kunne nemt tørres af. Tak gud at jeg havde en lang jakke på og at den var sort, tak gud at jeg fandt en flaskebon til 14 kroner som gør at jeg med de samlede 10 kroner i mønter der lå på sofabordet, har råd til en pakke cigaretter, sikket overskud det forløste, nu er jeg ved at rydde totalt op og min kones rulleskøjter er kommet, så smukke 80'er, når rummet er pænt og gulvet tomt, vil jeg rulle rundt på det, gulvet, indtil hun kommer hjem <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar