FUCK JEG GLÆDER MIG TIL DET KARNEVAL

FUCK JEG GLÆDER MIG TIL DET KARNEVAL

Det er snart middag, jeg har sprunget morgenmaden over, hvis man ikke tæller de chips med min elskede fodrede mig med, efter det lykkedes at vække mig. Klokken var så mange, eller for mange, at efter hun gik, var jeg nået længere på min forsøgsvise *dagsorden*. Jeg har klædt mig på, hængt nogle kjoler og trøjer og jakker på bøjler, ordnet i stativet, tjekket mail, hørt p1 - apropos: homo. Det er gamle programmer, jeg gider ikke høre livegudstjeneste, som der var da jeg tændte, det påmindede mig; det er helligdag. Det kan jeg ikke bruge til noget, jeg er hjemme alligevel, jeg mener ikke-helligdag er ligegyldigt, åbne butikker, det er heller ikke fordi jeg har nogen penge. Klokken fem skal jeg mødes med en eller anden uni-pige og svare på spørgsmål om at have gået på forfatterskolen. Det er enten derfor, eller fordi jeg skal skide, min mave kilder. Nogle gange forveksler jeg disse, nervøsitet og ekskrement, det ene kan vel også være en følge af det andet, man løber hurtigere om man er tømt, et instinkt fra dyreriget, oh ja.


lige NU ville jeg gerne


lave øllebrød
hovedrengøre
skrive
læse spansk


Jeg kan ikke bestemme mig for hvad der er vigtigst, jeg er så dårlig til prioritering og halve gøren


men mad først.