Jeg hader at diskutere. Jeg udmattes af den oprørte stemning, derfor kan jeg heller ikke deltage. Min svigerinde sagde: hvis der er noget jeg ikke er, så er det feminist, og gudhjælpemig, om min faster ikke antydede sympati for DF. eller det var måske noget jeg misforstod, og så sidder de bagefter og griner og føler samhørighed igen, men jeg føler mig udenfor, ikke forstået som at det er et sted de holder mig, udenfor, jeg føler mig bare uden for alle steder, som om social ageren kræver at man fylder sig selv ud, føler sig selv i huden, fremfor at det tumbler rundt i nogle stumper indeni én, sikken volapyk jeg udbyder for tiden, men det var bare at min kone sagde, jeg virkede så nedslået, og det ville jeg småt undersøge, måske nærmere sagt, tænke lidt over, her inden vi skal se Disneyfilm, men nu kom det bare til at lyde af volapyk. Det jeg tænkte var bare, at kun da jeg gik på Forfatterskolen har jeg følt mig ikke-udenfor, jeg ved ikke hvorfor, det er ikke at jeg har det afslappet med litterater overhovedet, men da jeg selv var derinde 2006-8, der åbnede himlen sig, sådan havde jeg det. Nu er jeg bare en kamæleon. Eller jeg kan bare virkelig ikke lide at diskutere, det var bare det jeg ville sige måske; jeg synes ikke det er spændende at diskutere, jeg synes bare det er nederen